Galdevejsatresi logo

Kategori

Logo & Illustration

Klient

"SE RØDT NÅR DU SER GULT" oplysningskampagnen

Del:

Udfordring

Nyfødte må ikke have gulsot i mere end 14 dage (såfremt barnet er født til termin). Så skal barnet undersøges for at finde årsagen. Det kan være galdevejsatresi, der er en sjælden og livstruende lever- sygdom, der årligt rammer cirka 5 ud af 60.000 i Danmark. Sygdommen skal opdages så hurtigt som muligt, da rettidig behandling er altafgørende for prognosen. En blodprøve kan give svar og SKAL foretages efter 14 dage med gulsot. Desværre sker dette ikke altid, trods Sundhedsstyrelsens retningslinjer, hvilket kan koste barnet livet.

Løsning

En oplysningskampagne, i samarbejde med Rigshospitalet og Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, hvor Ole Kibsgaard er ambassadør.

Resultat

“SE RØDT NÅR DU SER GULT” er kampagnens slogan. Den grønne luftballon symboliserer galdeblæren, der er ødelagt (med helt eller delvist manglende galdeveje). Syning­erne er galdegange (i leveren), der går mere og mere i stykker uden diagnose og operation… Luftballonen illustrerer også, at det er en børnesygdom – og ikke mindst en håbefuld opdagelsesrejse på vej mod øget oplysning om den sjældne sygdom. Rejsen skulle gerne ende med bedre behandlingsforløb og prognose for børnene.