11 Project – drop 1 (2012)

Kategori

Photo shoots

Klient

!Solid retail (50 butikker i Skandinavien)

Del:

Udfordring

Brande det nye tøjmærke 11 Project udfra eksisterende logo og payoff; finde en model og location, booke fotograf, stylist – og skabe det visuelle look og univers for brandet. Jeg ønskede at få skabt nogle lækre billeder – naturlige og cool – der ikke skulle retoucheres mere end højest nødvendigt. De måtte ikke retoucheres så meget, at de blev til kunstneriske modebilleder. Målgruppen skulle kunne identificere sig med den cool og afslappede fyr, der var en superfed eksponent for tøjet og brandet.

Løsning

11 Project var klassisk tøj, der lå i den lidt dyrere ende. 'Take the challenge' hed pay off'en. Jeg ønskede at give det klassiske lidt kant, så det ikke blev alt for pænt – hvilket også blev understøttet af payoff'en. Den græske model, Dimitris Alexandrou, blev valgt da han netop havde et klassisk look – men tatoveringerne og fuldskægget gjorde hans look mere råt og interessant.

Resultat

Vi tog på det første photo shoot en blæsende julidag i 2012. Location var en husbåd i Sydhavnen. Han kom for sent, hvilket var noget nervepirrende for mig, da jeg havde ansvaret og havde koordineret alt til denne tætpakkede dag. Men han kom – fik et par panodiler (det er stadig uvist om han havde hovedpine eller havde været i byen :-)). Og så kørte vi på. Han var supercool og kunne sit kram – var sød og arbejdsom, og dagen blev en superfed dag, hvor vi fik taget rigtigt mange gode billeder samt filmet en video. Der skulle tages billeder til både efterårs- og forårskollektionen (også kaldet 'drop 1' og 'drop 2), så der var brug for at få skudt alle de billeder, vi kunne nå. Efterfølgende, da de fleste var sendt hjem, lavede fotografen og jeg billeder af styles i miljø i det sidste, brugbare dagslys. Vi var meget stolte, da vi så at modelbureauet 2PM brugte et af vores billeder til hans setcard…