Königsberg logodesign

Kategori

Logo & Illustration

Klient

Königsberg

Del:

Udfordring

Musikeren Königsberg havde brug for et logo og en visuel identitet, da hans sange gik fra udelukkende at ligge på SoundCloud til at skulle releases på Spotify, iTunes, Tidal m.m. Han ønskede et spejlvendt 'K' som logo, da det havde en personlig betydning for ham.

Løsning

Stregerne danner et spejlvendt 'K', der giver associationer til lydbølger, vibrationer, bevægelse og lagene/symbolikken i Kõnigsbergs elektroniske musik. Når umlaut tilføjes bliver de til øjne og kan lede tankerne hen til f. eks. en stiliseret natsværmer. Hermed bliver 'K'et til et ikon, der kan bruges meget alsidigt i den grafiske formgivning. Königsberg står med en klassisk font med en smule kant – ligesom musikken der har det etniske særpræg og det kontrastfyldte univers. De små detaljer (let kantede hjørner) kan synliggøres hvis der f.eks. anvendes et stort K, Ö m.m. på et cover, scenebanner, digitale animationer på scenebagvæggen m.m. På længere sigt er der tanker om en farvet baggrund og brug af kontrastfyldte billeder med en anderledes beskæring.

Resultat

Udtrykket er minimalistisk og stringent. Der er lavet en ekstra udgave af logoet, hvor det russiske ord for Königsberg (der er det tidligere navn for Kaliningrad), er tilføjet som et lille ekstra tvist. Der er et stort, potentielt publikum i Rusland for hans lyd og musikstil. Den første single 'Cube' har p.t. over 30.000 streams og bliver kontinuerligt afspillet, da mange lyttere har den på egne playlister.