"SE RØDT NÅR DU SER GULT" oplysningskampagne

Kategori

Branding

Klient

segult.dk

Del:

Udfordring

Nyfødte må ikke have gulsot i mere end 14 dage (såfremt barnet er født til termin). Så skal barnet undersøges for at finde årsagen. Det kan være galdevejsatresi, der er en sjælden og livstruende lever- sygdom, der årligt rammer cirka 5 ud af 60.000 i Danmark. Sygdommen skal opdages så hurtigt som muligt, da rettidig behandling er altafgørende for prognosen. En blodprøve kan give svar og SKAL foretages efter 14 dage med gulsot. Desværre sker dette ikke altid, trods Sundhedsstyrelsens retningslinjer, hvilket kan koste barnet livet.

Løsning

En oplysningskampagne, i samarbejde med Rigshospitalet og Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, hvor Ole Kibsgaard er ambassadør. Projektet er mit hjertebarn, da jeg selv er mor til en lille pige med galdevejsatresi.

Resultat

“SE RØDT NÅR DU SER GULT” er kampagnens slogan. Den grønne luftballon symboliserer galdeblæren, der er ødelagt (med helt eller delvist manglende galdeveje). Syning­erne er galdegange (i leveren), der går mere og mere i stykker uden diagnose og operation… Kampagnen startede med plakater på 10 større sygehuse i samspil med en animation på infoskærmene. Der er efterfølgende skrevet artikler til medlemsbladet “Sundhedsplejersken” og fagligt indstik i “Tidsskrift for Jordemødre”. Det bærende element i kampagnen er opslag på de sociale medier. Det er her de personlige historier fortælles. Indtil videre er der lavet website, animationer, plakater, gocards, fundraiserbrochure, badges og muleposer. Det seneste tiltag, for at opnå større synlighed, er “Jeg støtter op om” opslag med kendte - bl.a. Szhirley, Maria Lucia og Nukâka Coster-Waldau.