E-cards – Valentins dag

Kategori

Digital

Klient

Reklamebureauet Sjællandske Medier

Del:

Udfordring

Designe e-cards til Valentins dag kampagne. De skulle være det bærende element i kampagnen foruden annoncer og radiospots. De skulle ligge på to forskellige hjemmesider – den ene var mediehusets egen sjaellandske.dk (nu sn.dk) og den anden en ekstern hjemmeside – med to vidt forskellige alders- og målgrupper. Det skulle der tages højde for i designet af de mange forskellige e-cards (ca. 20 stk.).

Løsning

På forsiden af websitet lå der webbannere (annoncer) mellem rækkerne af e-cards. Det var meget let at sende en valentins hilsen: man klikkede på et kort, udfyldte formularen med modtagermail, afsendermail og tekst. Kortet var sponseret af en annoncør, der fik vist sit logo på denne side. Annoncørerne købte en pakke med print, web og radio – en crossmedia produktion – da Sjællandske Medier havde tidens platforme inhouse.

Resultat

Der blev lavet en masse sjove e-cards, der primært er vist her, men også en del 'almindelige' e-cards, så der var noget for enhver smag og alder. Fælles for dem alle var dog, at designet havde et humoristisk islæt, så det ikke blev for blødsødent. Valentins dag var på det tidspunkt stadig en meget amerikansk tradition, der ikke rigtigt havde fået fodfæste i den danske kultur – på trods af dette blev der faktisk sendt relativt mange kort denne ene dag. Over 500 e-cards alene på husets website, hvis jeg husker korrekt. Formålet med e-card kampagnen var at øge konverteringen på sjaellandske.dk hvilket lykkedes med det tilfredsstillende resultat.