Vignet – H. C. Andersen

Kategori

Logo & Illustration

Klient

Sjællandske

Del:

Udfordring

Redaktionen på Sjællandske Medier havde brug for en vignet i anledning af H. C. Andersens 200-års fødselsdag. Der er en del tekniske krav at forholde sig til, når der skal designes grafik til aviser. Bl.a. skal det laves på spaltemål – skal kunne fungere på både 1 spalte og 2 spalter – og der skal tages højde for mispasning, når avisen trykkes. Derfor skal antallet af farveforme minimeres (altså så få og rene farver som muligt). Designet må heller ikke blive for spinkelt, da det ikke vil kunne gengives, som ønsket, når det trykkes.

Løsning

Jeg ønskede ikke at bruge fjer, høj hat eller den markante profil – men derimod sætte fokus på hans smukke papirsklip, der ofte blev overset i forhold til hans forfatterskab. (Efterfølgende er der kommet en hel del fokus på de smukke og yderst kunstfærdige papirsklip, men det var der ikke på det tidspunkt, jeg lavede vignetten). De flotte silhouetter gav vignetten et markant og anderledes udtryk – ligesom hovedpersonen selv…

Resultat

Jeg tegnede elementer fra rigtige papirsklip op, så stilen var tro mod H. C. Andersen. Dette blev kombineret med hans lille ælling, der voksede op og blev en smuk svane. Disse gav årstallet liv og bevågenhed – som det sig hør og bør for en 200-års fødselar. Vignetten blev lavet i to farveudgaver, så der kunne varieres lidt i den daglige avis, da artikelserien strakte sig over et stykke tid… Jeg lavede faktisk to forslag – og havde meget svært ved at vælge. Den anden version viser jeg derfor også her, da jeg faktisk også er rigtig glad for den, nu jeg ser den igen. Den får det sidste ord – det sidste billede – under denne case.