Turistguide – redesign

Kategori

Branding

Klient

VisitNæstved

Del:

Udfordring

Redesign af Næstved Turistguide – Reklamebureauet Sjællandske Mediers største opgave og tilsvarende største kunde. Stilen skulle bevares, men der skulle strammes op på det grafiske design og visuelle udtryk. Der er vist adskillige eksempler på før og efter – den gamle version til venstre/øverst og den nye til højre/nederst.

Løsning

Enkelte elementer blev frilagt og gik ud over billedkassen for at skabe dynamik og liv i det ellers stringente design. Der blev tilføjet en ekstra billedbjælke under den brede billedbjælke – når der var plads på siderne – for at krydre de teksttunge sider med yderligere billeder af seværdigheder og naturbilleder af skønne Sydsjælland.

Resultat

Der blev holdt en konsekvent opbygning hele turistguiden igennem; alle billeder sad i samme mål og flugtede på alle siderne. Dette var ikke tilfældet før, hvilket gav en urolig ombrydning. Der blev også kun fritlagt ét element på hver side (der gik ud over billedkassen), der gav siderne liv og læseren en uventet oplevelse. Alt indhold blev strammet op – selv kortet over indre by der vises i forbindelse med den historiske byvandring, blev rentegnet (af undertegnede) for at sikre det samme visuelle udtryk turistguiden igennem. Annoncerne fik ligeledes et brush up.